fredag den 8. oktober 2010

Lånt tid

  

Jeg er forfærdelig tosseglad for min lille hund "Tippy", der er en Lhasa Apso på 2½ år.
Sidste år i maj kom Jørgen bærende på hende - bevistløs - hun var blevet kørt over  - vi troede det var et spørgsmål om tid førend hun var væk, men hun vågnede imens jeg sad med hende og Jørgen ringede for at finde en dyrlæge, der havde åbent i weekenden.
Der blev taget røntgenbilleder - ingenting brækket, men prikformet blødninger på urinblæren, så vi blev sendt hjem med besked om at hvis Tippy ikke tissede blod, ville hun formentlig klare den, men ville måske få problemer med leddene.
I vinters viste Tippy tegn på "ømhed" - hun hoppede ikke ind i bilen, men ventede på at blive båret, ligesom hun blev stivbenet når det var koldt og nogengange satte Tippy sig bare ned når vi gik tur - så bar vi hende selvfølgelig hjem - tænkte at det måtte være pga ulykken.
Tirsdag aften ved sengetid ville hun ikke ind - blev sidden foran trappen - så jeg bar hende ind.
Onsdag morgen ringede Jørgen hjem og sagde at Tippy ikke vil ud inden han kørte på arbejde. Jeg prøvede at lokke hende ud, men hun lå bare der på sin sækkestol - så jeg bar hende ud - hun satte sig bare - begyndte at ryste - jeg bar hende ind igen - ringede og fik en tid ved dyrlægen, der bad mig hente røntgen billederne, der var taget ifm ulykken.
Der blev taget nye røntgenbilleder - og dyrlægen konstaterede at hun havde stærkt fremskredet HD - hofteledsdysplasi, en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer lårbenets ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i bækkenet, så der er en god tæt forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles ustabilitet, så hunden får smerter, når den bevæger sig. splasi behandles som regel med smertestillende medicin. Tippy får nu en brusk-forbedrende medicin som 4 indsprøjtninger, med en uge imellem - suppleres med kosttilskud og specialfoder og jeg har smertestillende medicin ,jeg kan give hende når hun viser tegn på smerter.                                     

4 kommentarer:

Sabrina Krighaar sagde ...

Hvor er det synd for jer :( og stakkels Tippy, det er forfærdeligt når dyr har ondt, og de kan jo ikke sige til.

Karina Bunkenborg sagde ...

Nåååååå hvor er hun sød. Jeg vidste slet ikke at du har sådan en kær hund. Det var dog frygtelig hvad den lille hund har været igennem. Da jeg læste hvad du har skrevet, tænkte jeg åh nej hvordan ender det inden jeg er færdig med at læse for jeg var bange for at det betød aflivning, men det gjorde det jo heldigvis ikke. Godt at der kunne gøres noget. Jeg håber Tippy får det godt igen.

Trine sagde ...

Med den overskrift vidste jeg ikke hvad man skulle forvente, da jeg begyndte. Troede virkelig at det var en afskedsskrivelse men jeg er glad for at høre hvor meget I kan gøre for hende og at man kan lindre smerterne.
Sabrina har ret. Det er så synd for dyrene kan jo ikke sige hvor og hvordan de har ondt. De skal bare være heldige, hvis de har gode ejere, der for står at lytte og tage hensyn.
Jeg håber I får lang tid sammen endnu og god bedring med den bette (det er da nogle dejlige billeder!)

... og forresten så nyder jeg dine dejlige kort. Du er eminent til at bruge copic og har en sikekr stil. Jeg glæder mig til at følge mere.

Trine

Sandi sagde ...

Linda - How cute is Tippy. It is hard to read the translation, but I get the idea. I hope Tippy can recover quickly from the pain that the accident has caused. I know what you mean by hereditary disorders. Our dog has a disorder of the knee that is common in small dogs, I can't think of the word but it means a luxating patella, a knee that slips out of it's socket.
I give our dog a supplement that is for arthritis and comes in a chew formula. She gets it everyday, and there is so much improvement that we haven't seen her limp in over 6 months!