Jeg er forfærdelig tosseglad for min lille hund "Tippy", der er en Lhasa Apso på 2½ år.
Sidste år i maj kom Jørgen bærende på hende - bevistløs - hun var blevet kørt over - vi troede det var et spørgsmål om tid førend hun var væk, men hun vågnede imens jeg sad med hende og Jørgen ringede for at finde en dyrlæge, der havde åbent i weekenden.
Der blev taget røntgenbilleder - ingenting brækket, men prikformet blødninger på urinblæren, så vi blev sendt hjem med besked om at hvis Tippy ikke tissede blod, ville hun formentlig klare den, men ville måske få problemer med leddene.
I vinters viste Tippy tegn på "ømhed" - hun hoppede ikke ind i bilen, men ventede på at blive båret, ligesom hun blev stivbenet når det var koldt og nogengange satte Tippy sig bare ned når vi gik tur - så bar vi hende selvfølgelig hjem - tænkte at det måtte være pga ulykken.
Tirsdag aften ved sengetid ville hun ikke ind - blev sidden foran trappen - så jeg bar hende ind.
Onsdag morgen ringede Jørgen hjem og sagde at Tippy ikke vil ud inden han kørte på arbejde. Jeg prøvede at lokke hende ud, men hun lå bare der på sin sækkestol - så jeg bar hende ud - hun satte sig bare - begyndte at ryste - jeg bar hende ind igen - ringede og fik en tid ved dyrlægen, der bad mig hente røntgen billederne, der var taget ifm ulykken.
Der blev taget nye røntgenbilleder - og dyrlægen konstaterede at hun havde stærkt fremskredet HD - hofteledsdysplasi, en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer lårbenets ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i bækkenet, så der er en god tæt forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles ustabilitet, så hunden får smerter, når den bevæger sig. splasi behandles som regel med smertestillende medicin. Tippy får nu en brusk-forbedrende medicin som 4 indsprøjtninger, med en uge imellem - suppleres med kosttilskud og specialfoder og jeg har smertestillende medicin ,jeg kan give hende når hun viser tegn på smerter.
